Recovery (at komme sig)
Recovery er ikke blot en individuel proces men også en del af en social proces, idet mennesker kommer sig i relation til og med støtte fra andre mennesker.
Formålet er at tilbyde en indsats, der bringer udsatte personer tættere på et meningsfuldt og selvstændigt liv i trivsel set fra den enkeltes perspektiv, og som en del af dette, så tæt på samfundets almene fællesskaber som muligt
Man kan skelne mellem klinisk, social og personlig recovery. Nogle kommer sig helt og lever et liv uden symptomer og medicin. Dette kaldes klinisk recovery. Nogle kommer sig delvist og lever et liv ligesom de fleste med arbejde, uddannelse, familie og venner samtidig med, at de psykiske vanskeligheder fortsat spiller en større eller mindre rolle i livet. Det kaldes social recovery (begge begreber er udefra-perspektiver).
Personlig recovery beskriver et indefra-perspektiv på det at komme sig. Her er der fokus på den enkelte borgers egen proces og på, at den enkelte selv definerer, hvad der giver trivsel og livskvalitet. Det handler om at komme sig, så man lever et velfungerende og personligt tilfredsstillende liv, uanset om man fortsat har symptomer (Socialstyrelsen, 2023)
Recoveryorienteret rehabilitering (at hjælpe med at komme sig)
Recovery er det enkelte menneskes egen oplevede proces med at finde trivsel i tilværelsen. Og forfølge sin egen ide om et godt liv
Rehabilitering er den hjælp, støtte og redskaber og metoder, som fagprofessionelle bruger eller kan stille til rådighed for borgeren – som støtter borgeren i at finde trivsel og selvbestemmelse
Borgeren og de fagprofessionelle er partnere i borgerens recoveryproces (Bolig og Socialstyrelsen, 2023 samt Maribo T et al., 2022). Borgerens indefra perspektiv er afgørende, men socialmedarbejderens faglighed er mindst lige så afgørende. Det bliver påpeget, at hvis man arbejder recoveryorienteret, så arbejders også rehabiliterende.
At arbejde recoveryorienteret stiller krav til faglighed, da socialmedarbejderne skal bruge deres kompetencer for at støtte borgeren i at opnå dens indefraperspektiv. Det er med til at vise skiftet i samarbejdet fra at “fikse” til at facilitere ønsket forandring. Det er et samarbejde og et partnerskab.
Borgeren ved roret og de 8 principper for recoveryorienteret rehabilitering Rehabilitering er den hjælp, støtte og redskaber og metoder, som fagprofessionelle bruger eller kan stille til rådighed for borgeren – som støtter borgeren i at finde trivsel og selvbestemmelse.
“Borgeren ved roret” er en recovery-orienteret tilgang, der sikrer, at borgere med psykiske lidelser, handicap eller social udsathed selv er aktive kaptajner i eget liv. Den professionelles rolle er at støtte borgerens personlige recovery-proces ud fra vedkommendes egne værdier, håb og drømme.I dansk socialpsykiatri og på det specialiserede socialområde understøttes dette arbejde af 8 grundlæggende principper udarbejdet af Social- og Boligstyrelsen:
- Tag udgangspunkt i borgernes håb, ønsker og drømme: Borgerens egne mål og visioner for fremtiden sætter altid retningen for indsatsen.
2. Fokusér på borgernes ressourcer: Indsatsen bygger på det, borgeren mestrer, frem for udelukkende at fokusere på begrænsninger og symptomer.
3. Inddrag borgernes netværk og de almene fællesskaber: Fokus er på at skabe, vedligeholde eller genetablere relationer til familie, venner og det omgivende samfund.
4. Mød borgerne med åbenhed, tillid og respekt: Den professionelle kommunikation og relation skal være ligeværdig og anerkendende.
5. Hjælp borgerne så tidligt som muligt: Der sættes hurtigt ind, så man forebygger at problemerne vokser sig større.
6. Arbejd koordineret med borgernes samlede livssituation: Indsatserne skal hænge meningsfuldt sammen, uanset om det gælder bolig, beskæftigelse, sundhed eller sociale relationer.
7-8. Følg op, så indsatsen altid er den rette og brug viden og metoder, der virker. Læs mere om metoden og principperne i Social- og Boligstyrelsens Recovery-orienterede vejledning. En lovende praksis bygger på forskningsbaseret viden om, hvad der virker. Det vil sige, at praksis er forank- ret i en eller flere veldefinerede teorier og i den aktuelt bedste viden, fx beskrevet i fagbøger eller i videnskabelige artikler
Udover CHIME, som er central i proces hen mod at komme sig, anbefales kendskab til andre støttemuligheder og nedenstående 7 særlige kernekompetencer fremhæves og uddybes på denne website. Kompetencerne understøttes af forskningsbaseret viden og/eller af videnskabelige artikler.
- Relation, samspil, tillid, tryghed, tilknytning
- Åben Dialog
- Selvbestemmelse
- Forventning, Struktur, ADL, Low arousel
- Regulering af følelser
- Forventningsfejl-cirklen
- Ambivalens og motivation
Andre meget relevante socialpædagogiske tilgange kunne være (sider udenfor denne website):
- KRAP
- Traume
- Mentalisering
- Neuroaffektiv
- Feedback Informed Treatment (FIT)
- Social Færdighedstræning (SFT)
- Dannelse
- System og miljø
- Narrativ
- Rusmiddel
- Kønsidentitet
- Inklusion
