CHIME som symbol for 5 søjler

Hvem eller hvad føler du dig forbundet til?

Forbundethed kan være følelsen af at spejle sig i andre – eller mærke, at de spejler sig i dig. Det kan føles som lethed i kroppen. Ro. God spænding. Plads. En varm energi mellem dig og dem – eller det – du er sammen med. Nærhed. Skuldre der sænker sig.

Forbundethed kan opstå til mennesker, dyr, steder, foreninger, kultur, natur eller tro. Tænk derfor både vidt og bredt, når du overvejer, hvor du oplever forbundethed, eller hvor du ønsker mere af den. Intet er for stort eller småt, rigtigt eller forkert.

Mange mister fællesskaber under psykisk lidelse – både fordi det kan være svært at være med, men også fordi skam kan få én til at trække sig.

Fællesskaber der giver mening for dig

Det vigtigste er, at du finder fællesskaber, der føles meningsfulde for dig. For nogle er det lettere at træde ind i et fællesskab, når de kan se, hvad de selv kan bidrage med – viden, en hobby, humor eller evnen til at lytte.

Nogle holder sig tilbage, fordi de frygter at skulle fortælle om sig selv. Hvis du har det sådan, kan det hjælpe at øve en kort fortælling om dig selv, som du har det godt med at dele. Det er din fortælling, og du bestemmer, hvor tæt den skal gå på det, du har oplevet. Du kan øve dig sammen med dem du samarbejder med eller medarbejdere i Psykiatrien. Og husk: Det er helt normalt at synes, det er svært at være den nye i et fællesskab – uanset om man har det psykisk svært eller ej.

Fællesskaber med ligesindede

Mange oplever lettelse ved at være sammen med andre, der også har erfaringer med psykisk lidelse. Her kan der opstå en gensidig forståelse, som gør det lettere at tale om det svære. I Psykiatrien Region Sjælland findes både peer-medarbejdere (der selv er kommet sig) og pårørende-peer-medarbejdere. Du er altid velkommen til at tale med dem.

Fællesskaber om en fælles interesse

Fællesskaber, der ikke handler om psykisk lidelse, kan også være enormt givende. Her kan du være sammen med andre om noget, I brænder for – og få lov til at være alt det, du også er, ud over én der har oplevet psykisk lidelse.

Hvordan finder man håbet igen?

Mange mister desværre håbet for fremtiden, når de bliver ramt af psykisk lidelse. Men håb kan findes igen. Helt grundlæggende gælder det, at man kan komme sig. Der findes ingen diagnose, hvor man ikke kan få det bedre og leve et godt liv. Er du pårørende, så mind gerne din kære om det. I kan også altid bede medarbejdere på bostedet/i psykiatrien om at bekræfte det.

Dine ønsker og drømme – store og små

Håb vokser ofte ud af vores konkrete ønsker for fremtiden. Det kan være alt muligt, og intet er for stort eller for småt.

Vores tanker om fremtiden hænger sammen med både fortid og nutid.

Derfor kan det hjælpe at tænke over sit liv i tre tider:

• Hvem har betydet noget for mig, og hvem vil jeg gerne være sammen med?

• Hvad har jeg holdt af tidligere?

• Hvad giver mening for mig at bruge tid på?

• Hvad interesserer mig – eller har interesseret mig?

Dine svar vil naturligt være præget af, hvordan du har det lige nu. Hvis du er modløs, kan det være en god idé at tale med en, der kan minde dig om alt det gode – det kan også være din kontaktperson eller en medarbejder i Psykiatrien.

Ønskerne kan være helt nære eller langt ude i fremtiden. Det kan være at hygge med nogen i eftermiddag eller at tage en bestemt uddannelse. Vi skal ikke dømme, om ønskerne er realistiske. Der er god energi i at drømme.

Det vigtigste er, at vi tager skridt mod de ønsker, der kan lade sig gøre. Når vi har taget ét skridt – stort eller lille – kan vi tage et mere, og et mere. Måske ændrer drømmen sig undervejs, måske gør den ikke. Begge dele er helt normalt.

Du skal holde fast i at drømme. Målene skal hænge sammen med dine ønsker for fremtiden. Tal derfor gerne med dine samarbejdspartnere om dem – og om, hvordan I kan forsøge at sætte mål, der støtter netop det, du håber på.

Når selvværdet forsvinder

Mange mister selvværdet, når de rammes af psykisk lidelse. Det går igen i mange fortællinger, at man mister fornemmelsen af, hvem man er, og hvad man betyder.

Dit selvværd kan blive svækket over tid, fordi lidelsen gør det svært at være den person, du gerne vil være. For nogle bliver det endnu et slag at få en psykiatrisk diagnose, fordi de kommer til at tro, at fordommene om diagnosen fortæller noget sandt om dem som mennesker.

Men selvværd kan genfindes. Det begynder ofte med at adskille sig selv fra lidelsen: Du er ikke din diagnose. Du er et menneske med erfaringer, værdier, relationer og drømme – også selvom det kan være svært at mærke dem lige nu.

At genfinde troen på sin egen betydning

Selvværd vokser, når man igen får øje på sin egen værdi. Det kan ske i små skridt: at gøre noget, man holder af, at lykkes med noget, der betyder noget for én, eller at være sammen med mennesker, der ser én med varme øjne.

Mange oplever, at selvværdet langsomt vender tilbage, når de får mulighed for at være i relationer, hvor de bliver mødt med respekt, tålmodighed og nysgerrighed.

Det kan også hjælpe at tale med dem du samarbejder med eller medarbejdere i Psykiatrien, om de tanker, der fylder. De kan støtte dig i at skille dine egne værdier og styrker fra de negative tanker, som den psykiske lidelse kan skabe.

Identitet gennem andres blik – og gennem dit eget

Vi mennesker forstår os selv i samspil med andre. Vi spejler os i deres reaktioner, ord og måder at være sammen med os på. Når man lever med psykisk lidelse, kan man komme til at tro, at andres blik kun er kritisk eller bekymret – og så begynder man at se sig selv på samme måde.

Derfor kan det være en vigtig del af at genopbygge sin identitet at være i relationer, hvor man bliver mødt som et helt menneske. Når andre viser, at de kan lide dig, lytter til dig eller sætter pris på noget, du gør, giver det små, men stærke bekræftelser: Jeg betyder noget. Jeg har værdi. Jeg er mere end min lidelse.

Over tid kan de bekræftelser hjælpe dig med at genopdage sider af dig selv, du troede var væk – eller måske opdage nye sider, du ikke har set før. Identitet er ikke noget fast; den formes og udvikles hele livet. Og du har ret til at være medskaber af din egen fortælling.

Når vi søger forklaringer

Vi mennesker har et dybt behov for at forstå vores liv. Når der sker noget stort eller svært – som psykisk lidelse – begynder mange automatisk at lede efter en forklaring. Det er helt naturligt.

En del af det at komme sig handler ofte om at finde ro i en fortælling, der giver mening: Hvorfor skete det? Hvad betyder det for mig? Hvordan kommer jeg videre efter det?
Meningen kan se forskellig ud fra person til person. For nogle hænger den sammen med oplevelser fra fortiden, der pludselig danner en sammenhæng. For andre handler det om livsomstændigheder her og nu.

I Psykiatrien kan du også møde faglige forklaringer – om hjernen, om traumer, om stress. Det ene udelukker ikke det andet. Din egen meningsfulde fortælling er vigtig, fordi den ofte peger på, hvad der kan hjælpe dig videre. Og den vil vi alle gerne tale med dig om.

At skabe ny mening – når livet ændrer sig

Når livet bliver vendt på hovedet, kan den gamle mening miste sin kraft. Det kan føles som om, man står midt i et landskab, hvor stierne er forsvundet. Men mening kan skabes igen. Nogle gange ved at genfinde noget, der altid har været vigtigt. Andre gange ved at opdage noget helt nyt.

At skabe mening handler ofte om at stille sig selv spørgsmål som:

• Hvad betyder noget for mig nu?
• Hvad giver mig ro, glæde eller retning – selv i små glimt?
• Hvad vil jeg gerne bevæge mig hen imod?

Mening behøver ikke være stor eller filosofisk. Den kan ligge i relationer, i hverdagsrutiner, i håb for fremtiden eller i en følelse af at høre til et sted. Den kan også ændre sig over tid. Det vigtigste er, at du giver dig selv lov til at lede efter den – og at du ikke gør det alene, hvis det føles svært.

Når mening opstår i mødet med andre

Vi skaber ikke kun mening inde i os selv. Den opstår også i mødet med andre mennesker. Når vi deler vores oplevelser, og nogen lytter, kan det hjælpe os med at forstå dem på nye måder. Når andre fortæller, hvad de ser i os – styrker, mod, omsorg, humor – kan det åbne for nye perspektiver på, hvem vi er, og hvad vores oplevelser betyder.

Nogle gange kan andre sætte ord på noget, vi ikke selv har kunnet få øje på. Det kan være en bostøtte, en medarbejder i Psykiatrien, en ven, en pårørende eller en person i et fællesskab. Deres blik kan hjælpe med at forme en fortælling, der ikke kun handler om lidelse, men også om udvikling, overlevelse og håb.

At lade sig spejle i andre kan derfor være en vigtig del af at finde – eller genfinde – mening. Det giver plads til nye forståelser af både fortiden, nutiden og fremtiden.

Når man mister kontrollen – og langsomt finder den igen

Empowerment og styrke er noget, vi alle har brug for i livet. Under psykisk lidelse føler mange, at de har mistet kontrollen over deres liv, og at handlekraften er forsvundet. I sådan en situation kan det være nødvendigt, at andre midlertidigt tager styringen – fx for at skabe ro, tryghed og struktur. Det er helt ok. Det er menneskeligt. Og det kan være en vigtig pause, hvor man får mulighed for at samle kræfterne igen.

Men kontrollen skal gives tilbage til dig. For målet er, at du igen mærker, at det er dig, der bestemmer retningen i dit liv.

At genopbygge handlekraft – skridt for skridt

Der er mange måder at genvinde sin handlekraft og styrke på. Det kan være gennem viden, gennem relationer, gennem små succeser eller gennem støtte fra dem du samarbejder med (medarbejdere i Psykiatrien eller socialpædagoger m.fl.). Hvis du ønsker, at nogle af disse områder skal fylde mere i dit samarbejde med fagpersonalet, så sig det endelig højt. Det er dit liv, og dine ønsker er vigtige.

At tage styringen tilbage – små skridt med stor betydning

Når man har været ude for noget der er meget svært at rumme, kan det føles uoverskueligt, at “tage styringen” igen.

Men styring handler ikke om store beslutninger. Det handler om små, konkrete handlinger, der viser dig selv, at du er på vej tilbage.

Det kan være:
• at vælge, hvad du vil spise i dag
• at vælge, hvornår du vil stå op • at gå en kort tur
• at sige ja til noget, du har lyst til
• eller sige nej til noget, du ikke har overskud til

Hver lille handling er et signal til dig selv: Jeg kan. Jeg bestemmer. Jeg bevæger mig. Når du tager ét skridt, bliver det lettere at tage det næste. Og med tiden vokser følelsen af handlekraft – ikke fordi nogen giver dig den, men fordi du selv tager den tilbage.

At tage styringen er ikke én enkelt beslutning, men en proces. En proces, hvor du langsomt mærker, at du igen har indflydelse på dit liv, dine valg og din retning. Og du behøver ikke gøre det alene. Dem du samarbejder med eller medarbejdere i Psykiatrien kan støtte dig i at finde de skridt, der passer til dig.